På sporet af banevogteren

"Farverne er usande (…), og Tegningen er ikke videre solid", skrev Politikens anmelder i 1884 om L.A. Rings maleri Banevogteren. To år senere blev det solgt på auktion for 75,- kroner og hang uset i en lejlighed i København indtil 1951. Idag er maleriet et af de mest anerkendte danske kunstværker fra sidste halvdel af 1800-tallet. Trods maleriets ikoniske status står en række spørgsmål alligevel ubesvarede hen.I På sporet af banevogteren. Et ikonisk maleri fra 1884 rejser lektor emeritus i teknologihistorie Henry Nielsen og tidligere lektor i billedkunst Dorte Fogh tilbage til byen Ring for at optrevle maleriets usædvanlige historie og få svar på deres spørgsmål. Undervejs gør de holdt ikke kun ved det frembrusende damptog og banevogteren. De standser også ved maleriets receptionshistorie,ved Rings sandhedssøgen og ved jernbanens kulturhistoriske betydning. Maleriet bliver dermed forfatternes afsæt for en fortælling om land, by, brud og forandringer i 1800-tallets Danmark.

"Farverne er usande (…), og Tegningen er ikke videre solid", skrev Politikens anmelder i 1884 om L.A. Rings maleri Banevogteren. To år senere blev det solgt på auktion for 75,- kroner og hang uset i en lejlighed i København indtil 1951. Idag er maleriet et af de mest anerkendte danske kunstværker fra sidste halvdel af 1800-tallet. Trods maleriets ikoniske status står en række spørgsmål alligevel ubesvarede hen.I På sporet af banevogteren. Et ikonisk maleri fra 1884 rejser lektor emeritus i teknologihistorie Henry Nielsen og tidligere lektor i billedkunst Dorte Fogh tilbage til byen Ring for at optrevle maleriets usædvanlige historie og få svar på deres spørgsmål. Undervejs gør de holdt ikke kun ved det frembrusende damptog og banevogteren. De standser også ved maleriets receptionshistorieved Rings sandhedssøgen og ved jernbanens kulturhistoriske betydning. Maleriet bliver dermed forfatternes afsæt for en fortælling om land, by, brud og forandringer i 1800-tallets Danmark.