Verden på fransk

I 2007 blev der i den franske avis Le Monde optrykt et lille, men betydningsfuldt manifest med titlen "For en verdenslitteratur på fransk". Bag manifestet stod 44 franskskrivende forfattere, en af dem nobelprisvinderen i litteratur J.M.G. Le Clézio. De ønskede at gøre op med opfattelsen af, at fransksproget litteratur kun kunne udgå fra Paris.For Paris er nok hovedstad i Frankrig, men ikke centrum for hele den fransksprogede verden. Den frankofone verden strækker sig takket være Frankrigs fortid som kolonimagt ud over hele kloden. Det er derfor, at haitanske Dany Laferrière skriver på fransk om sit hjemland, og af samme grund, at Kateb Yacine og Yasmina Khadra bruger fransk til at fortælle om livet i Algeriet. Denne enorme spændvidde krævede et mere åbent syn på fransksproget litteratur, mente manifestets underskrivere.Den udfordring tager en række danske litteraturforskere i Verden på fransk op. Først og fremmest ved at komme med et bud på, hvordan vi i et litteraturhistorisk perspektiv kan forstå og afgrænse begrebet om frankofoni. Men også ved at lade syv mindre kendte, franske forfatterstemmer fra Dakar, Québec, Haiti, Senegal og Togo komme til orde i en særlig interviewdel. Desuden har de udvalgt syv tekster og programskrifter, der siden midten af det 20. århundrede har præget diskussionen om, hvad fransksproget litteratur er, og som nu for første gang udkommer på dansk.

I 2007 blev der i den franske avis Le Monde optrykt et lille, men betydningsfuldt manifest med titlen "For en verdenslitteratur på fransk". Bag manifestet stod 44 franskskrivende forfattere, en af dem nobelprisvinderen i litteratur J.M.G. Le Clézio. De ønskede at gøre op med opfattelsen af, at fransksproget litteratur kun kunne udgå fra Paris.For Paris er nok hovedstad i Frankrig, men ikke centrum for hele den fransksprogede verden. Den frankofone verden strækker sig takket være Frankrigs fortid som kolonimagt ud over hele kloden. Det er derfor, at haitanske Dany Laferrière skriver på fransk om sit hjemland, og af samme grund, at Kateb Yacine og Yasmina Khadra bruger fransk til at fortælle om livet i Algeriet. Denne enorme spændvidde krævede et mere åbent syn på fransksproget litteratur, mente manifestets underskrivere.Den udfordring tager en række danske litteraturforskere i Verden på fransk op. Først og fremmest ved at komme med et bud på, hvordan vi i et litteraturhistorisk perspektiv kan forstå og afgrænse begrebet om frankofoni. Men også ved at lade syv mindre kendte, franske forfatterstemmer fra Dakar, Québec, Haiti, Senegal og Togo komme til orde i en særlig interviewdel. Desuden har de udvalgt syv tekster og programskrifter, der siden midten af det 20. århundrede har præget diskussionen om, hvad fransksproget litteratur er, og som nu for første gang udkommer på dansk.